Verden rundt

Hvad må man kalde sit barn? Navneregler i Sverige, Danmark, Island og Tyskland

I Sverige har du tre måneder til at ansøge Skatteverket, den svenske skattemyndighed, om dit barns fornavn og efternavn, og den første ansøgning er gratis. Danmark og Island giver seks måneder og har lister over godkendte babynavne, mens Tyskland ikke har nogen lov om, hvilke fornavne der er tilladt, så dér har domstolene trukket grænsen. På Island var en pige i femten år registreret af staten som »Stúlka«, pige, fordi hendes navn ikke var godkendt til kvinder.

Tre måneder til at ansøge om navn i Sverige

Barnets værge ansøger, og barnet skal have mindst ét fornavn og ét efternavn. Hvis du har født i Sverige og er registreret som bosiddende, kommer der en blanket med posten. Du har tre måneder fra fødslen, og den første ansøgning koster ingenting. Reglerne står i den svenske navnelov fra 2016, som har gældt siden 1. juli 2017.

Overskrides fristen for efternavnet, får barnet efternavn efter den forælder, der har født. For fornavnet kommer der påmindelser, og hvis du stadig ikke ansøger, kan der blive tale om en bøde. Der er ingen grænse for antallet af fornavne, og du kan vælge et navn, der traditionelt hører til det modsatte køn.

Et senere skifte af fornavn kostede 250 kroner i november 2026, betalt på forhånd og ikke refunderet, hvis navnet afvises. For et barn under 12 år skal alle værger skrive under; fra 12 til 18 år skriver barnet også under.

Svensk lov udelukker tre slags babynavne

Paragraf 28 i navneloven udelukker ethvert fornavn, som

  • kan give anstød,
  • må antages at give den, der skal bære det, ubehag, eller
  • af anden grund er uegnet som fornavn.

Skatteverkets to eksempler på den sidste slags er et navn, der ligner et efternavn for meget, og et navn med tal i. I april 2018 offentliggjorde SVT Västmanland eksempler på navne, som Skatteverket havde afvist, med myndighedens begrundelser.

  • Lucifer må antages at give anstød og kunne give bæreren ubehag.
  • Tholle har en betydning, som kan give bæreren ubehag.
  • Diaz er tydeligvis et efternavn, og efternavne som fornavne passer ikke til svensk navneskik.
  • Åby er et stednavn og kan sprogligt ikke være et personnavn.
  • Pysen kan sprogligt ikke regnes som et navn og bruges mere som kælenavn.
  • Money Penny blev stoppet, fordi Money betyder penge.

Svenske domstole har godkendt Q og J som drengenavne

Bogstavet Q gik gennem tre domstole. Et par ville kalde deres søn Q efter figurer i James Bond og Star Trek, sagde de. Skatteverket afviste og vurderede, at et enkelt bogstav er uegnet som fornavn, og begge underinstanser var enige. »Valget af fornavn er så personligt, at den enkelte må have en stor valgfrihed«, skrev Högsta förvaltningsdomstolen, Sveriges øverste forvaltningsdomstol, da den godkendte Q i september 2009. Samme dag fik en kvinde lov til at ændre Ann-Christine til A-C, og en mand til at tilføje Madeleine.

Navneloven fra 1982, som dengang gjaldt, stoppede navne, der åbenbart var uegnede. Loven fra 2017 droppede ordet »åbenbart«. »Nu kræves det blot, at navnet er uegnet«, skrev den svenske appelret for forvaltningssager i Stockholm i en sag.

I december 2019 godkendte Sveriges øverste forvaltningsdomstol tre drengenavne efter den nye lov. Ford var ikke så stærkt et efternavn, at det var uegnet. Om Prins, svensk for prins og først i rækken Prins Vilgot Olov Audan Vilhelm, skrev retten, at kongefamilien kan antages at være velkendt, så navnet næppe ville blive taget for en titel. Om J noterede den, at 349 personer allerede havde J som fornavn ifølge Skatteverket, så et enkelt bogstav næppe brød med svensk navneskik. To af de fem dommere var uenige om Prins og J og skrev i J-sagen, at Q-dommen ikke længere gjaldt, da kravet om »åbenbart« var forsvundet.

Danmark giver seks måneder og en liste at vælge fra

For et barn, der er født og bor i Danmark, Finland eller Norge, siger Skatteverket, at man skal kontakte myndighederne dér. I Danmark skal et barn have et fornavn og et efternavn inden for seks måneder efter fødslen, og den, der har forældremyndigheden, bestemmer. Navnet gives ved en dåb, hvor forældrene kan ansøge mundtligt i samtalen med præsten, eller ved at navngive barnet uden dåb. Et barn født i Sønderjylland skal navngives, før det døbes, gennem registerføreren i den kommune, hvor barnet bor. Hverken dåb eller navngivning koster noget.

Familieretshuset fører en søgbar liste over godkendte fornavne, som du kan indsnævre til pigenavne, drengenavne eller unisexnavne. Et navn på listen kræver ingen yderligere vurdering. Kim og Nikita står både på drenge- og pigelisten, da de er kønsneutrale.

Ethvert andet navn bliver vurderet, og efter den danske vejledning om navne, som har gældt siden 1. januar 2023, skal det være et reelt fornavn. Titler som baron og prins er udelukket, og det samme er talbetegnelser som III, så det Prins, der blev godkendt i Sverige, ville ikke gå igennem som nyt fornavn i Danmark. Navnet skal kunne skrives med latinske bogstaver, være rimeligt udtalbart på dansk og hverken uegnet eller anstødeligt. Blandt kælenavnene er Potte blevet afvist, og Stisser, Mulle og Tusse er godkendt.

I modsætning til i Sverige må et dansk fornavn ikke betegne det modsatte køn, medmindre ansøgeren underskriver en blanket om, at ønsket udspringer af en oplevelse af at høre til det modsatte køn. Danmark følger også op på fristen. Efter fem måneder uden fornavn sender registerføreren en påmindelse til forældrene, derefter fastsætter Familieretshuset en frist, og til sidst går sagen til politiet. Hvis et barn ikke navngives i tide, kan det straffes med en bøde.

Island har et navneregister og et navneudvalg til resten

Þjóðskrá, Islands nationale folkeregister, siger, at et barn skal have et navn, før det fylder seks måneder, ved en dåb i Folkekirken eller en registreret religiøs organisation eller livssynsorganisation, eller ved at give registret besked, hvor den ene forælder udfylder blanketten og den anden bekræfter. Ingen må have mere end tre fornavne.

Registret Mannanafnaskrá rummer alle godkendte islandske navne. Ethvert andet navn skal godkendes mod gebyr af det islandske navneudvalg, mannanafnanefnd, hvis afgørelser ingen anden myndighed kan prøve.

Ifølge Reykjavík Grapevines opsummering skal et navn kunne tage en genitivendelse eller være kommet ind i islandsk gennem brug, tilpasse sig islandsk struktur og retskrivning og ikke gøre bæreren til grin. Den 6. og 11. august 2021 traf udvalget ifølge avisen 24 afgørelser. Bond, Apollo og Blár blev godkendt, det sidste afledt af hankønsordet blár, »blå«, og bøjet Blár, um Blá, frá Blá, til Blás. Skylar blev godkendt som kønsneutralt. Gunnarson, Degen og Welding blev afvist, og Octavius blev accepteret som fornavn, men ikke som mellemnavn.

I 1998 kaldte Björk Eiðsdóttir sin datter Blær Bjarkardóttir Rúnarsdóttir. Først senere erfarede hun, at Blær, et hankønsord for en let brise, ikke var godkendt til piger, og i femten år var hendes datter registreret som »Stúlka«. Hendes sag støttede sig til en kvinde født i 1973, som havde fået lov til navnet, og til kvindenavnene Auður og Ilmur, som også er hankønsord. Den 31. januar 2013 afgjorde den islandske byret i Reykjavík, at det var forfatningsstridigt at nægte pigen navnet. Oddný Mjöll Arnardóttir, professor i jura ved Islands Universitet, bød afgørelsen velkommen og sagde, at den var i tråd med forfatningens beskyttelse af privatlivet.

Tyskland vil have fødsler anmeldt inden for en uge og overlader navnene til domstolene

Tysklands personstandslov fra 2007 siger, at en fødsel skal anmeldes inden for en uge til Standesamt, det registerkontor, der fører fødselsregistret. Ved en fødsel på hospital skal hospitalets driftsansvarlige anmelde den. Registret optager barnets fornavne og efternavn samt sted, dag, time og minut for fødslen. Fornavne, der ikke gives med det samme, skal følge inden for en måned, og et andet Standesamt kan overtage dem.

Ingen lov angiver de tilladte fornavne, siger den tyske navneside Baby-Vornamen. Standesamtet afgør først, og hvis det siger nej, er mulighederne retten eller et andet navn. Et fornavn skal kunne genkendes som et. Pfefferminze, pebermynte, er blevet afvist, og det samme er hele sætningen Frieden Mit Gott Allein Durch Jesus Christus, mens Oleander og November er blevet registreret. Reglen bliver ikke altid anvendt konsekvent, siger siden.

En mor, der ville give sin nyfødte søn tolv fornavne, fra Chenekwahow og Tecumseh til Henriko og Alessandro, prøvede, hvor mange et barn må have. En tysk landsret tillod fire af dem, Chenekwahow, Tecumseh, Migiskau og Ernesto, da tolv ville belaste barnet betydeligt. Den tyske appelret i Düsseldorf tilføjede Kioma. I januar 2004 afviste den tyske forbundsforfatningsdomstol at behandle moderens klage. Når navneretten ikke indeholder regler om fornavne, er forældre i princippet frie til at vælge, skrev domstolen, men den frihed ender, hvor den truer barnets velfærd.

I december 2008 faldt en sag den anden vej. Et hindu-par ville give deres barn blot navnet Kiran, et navn, der bæres af både mænd og kvinder i Indien. Standesamtet afviste, fordi navnet alene lod barnets køn være uklart, og krævede et andet fornavn for at afgøre det. I forældrenes tro er et andet fornavn simpelthen ikke muligt. Den tyske landsret i Memmingen gav dem medhold i november 2006, den tyske appelret i München omstødte det i februar 2007, og til sidst ophævede den tyske forbundsforfatningsdomstol Münchens afgørelse. Lovgiverne har ikke besluttet, at et fornavn skal vise et barns køn, skrev domstolen, og barnets velfærd kræver ingen sådan begrænsning.

Navn og fødselstidspunkt på en fødselsplakat

Det tyske register optager både navnet og minuttet for fødslen. Begge oplysninger står også på en personlig fødselsplakat fra Lovely Baby Print, sammen med dato, vægt og længde, og babyen tegnet i sin nøjagtige fødselslængde, i skala 1:1. Du designer din egen fødselsplakat på siden. Nogle år senere kan barnet stille sig ved siden af den og se, hvor lille det engang var.

Design din egen fødselsplakat

Værktøjet åbner med det samme. Du kan ændre alt, før du bestiller.

Kilder

  1. Skatteverket (u.å.). Ansök om namn för ett nyfött barn. Skatteverket. https://www.skatteverket.se/privat/folkbokforing/namn/ansokomnamnforettnyfottbarn.4.515a6be615c637b9aa49013.html, hämtad 13 november 2026.
  2. Familieretshuset (u.å.). Søg om navn til dit barn. Familieretshuset. https://familieretshuset.dk/emner/navne/soeg-om-navn-til-dit-barn/, hämtad 13 november 2026.
  3. Þjóðskrá Íslands (u.å.). Mannanöfn. Þjóðskrá Íslands. https://island.is/mannanofn, hämtad 13 november 2026.
  4. Familieretshuset (u.å.). Navnelister. Familieretshuset. https://familieretshuset.dk/emner/navne/navnelister/, hämtad 13 november 2026.
  5. Baby-Vornamen-Redaktion (2017). Regelungen des deutschen Namensrechts. Baby-Vornamen. https://www.baby-vornamen.de/Ratgeber/Namensgebung/Regelungen-des-deutschen-Vornamensrechts-23.php
  6. Beckett, Rex (2013). ’Stúlka’ Wins Right To Be ’Blær’. The Reykjavík Grapevine. https://grapevine.is/news/2013/02/01/stulka-wins-right-to-be-blaer/
  7. Sveriges riksdag (2016). Lag (2016:1013) om personnamn. Svensk författningssamling. https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/lag-20161013-om-personnamn_sfs-2016-1013/
  8. Skatteverket (u.å.). Byta förnamn. Skatteverket. https://www.skatteverket.se/privat/folkbokforing/namn/bytafornamn.4.76a43be412206334b89800020631.html, hämtad 13 november 2026.
  9. Sannemalm, Ann-Sofie (2018). Fler namn som Skatteverket säger nej till. SVT Nyheter Västmanland. https://www.svt.se/nyheter/lokalt/vastmanland/fler-namn-som-skatteverket-sager-nej-till
  10. Regeringsrätten (2009). RÅ 2009 ref. 55. Regeringsrätten. https://lagen.nu/dom/ra/2009:55
  11. Högsta förvaltningsdomstolen (2019). HFD 2019 ref. 57. Högsta förvaltningsdomstolen. https://lagen.nu/dom/hfd/2019:57
  12. Social-, Bolig- og Ældreministeriet (2022). Vejledning om navne, vejledning nr. 10409 af 19.12.2022. Themis. https://themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Vejledning_om_navne_2023.html
  13. Thompson, Desirai (2021). New Names Added To National Registry. The Reykjavík Grapevine. https://grapevine.is/news/2021/08/25/names-added-to-national-names-registry/
  14. Gesetze im Internet (2007). Personenstandsgesetz (PStG) vom 19. Februar 2007. Gesetze im Internet. https://www.gesetze-im-internet.de/pstg/BJNR012210007.html
  15. BayernPortal (2026). Geburt; Anzeige. BayernPortal. https://www.bayernportal.de/dokumente/leistung/2999699649
  16. Bundesverfassungsgericht (2004). Zur Anzahl der Vornamen eines Kindes. Pressemitteilung Nr. 18/2004, Bundesverfassungsgericht. https://www.bundesverfassungsgericht.de/SharedDocs/Pressemitteilungen/DE/2004/bvg04-018.html
  17. Bundesverfassungsgericht (2008). Beschluss vom 5. Dezember 2008, 1 BvR 576/07. Bundesverfassungsgericht. https://www.bundesverfassungsgericht.de/SharedDocs/Entscheidungen/DE/2008/12/rk20081205_1bvr057607.html