Din kurv er tom
Verden rundt
Barselsgaver verden over: hvad man giver, hvornår, og hvad der er tabu
Når et barn i Korea havde levet i hundrede dage, kom slægtninge fra nær og fjern med penge, ris, hvidt garn og nudler. Var barnet sygt, blev der ingen fest, for man troede, at en fest så kunne skade barnet. Gaverne ventede, til barnet var uden for fare, og også andre steder i verden har en barselsgave en opgave, der rækker ud over selve tingen.
Den venter, til barnet er i sikkerhed, giver mad og hvile til den, der har født, knytter barnet til andre mennesker og bliver til sidst givet af familien med det nye barn. Opgaverne svarer også på det, du måske spekulerer på, før du besøger nogen, der lige har fået et barn: hvad du skal have med, hvornår du skal komme, og hvad du skal undgå.
Gaven venter, til barnet er i sikkerhed
Ventetiden kan begynde allerede før fødslen. En rabbiner skriver for den jødiske bevægelse Chabad om skikken ikke at købe noget stort til barnet før fødslen, bortset fra ting, der skal bruges med det samme. I en fodnote kalder han skikken ret udbredt, men siger, at han ikke har fundet nogen kilde til den.
Skikken hænger sammen med det onde øje, forestillingen om, at det at fejre noget før en fødsel kan bringe ulykke over moren eller barnet, skriver en anden rabbiner på det jødiske website JewishBoston. Den samme tanke findes i hilsenen. En gravid kvinde ønskes traditionelt b’sha’ah tovah ‘i god tid’. Mazel tov ‘tillykke’ gemmer man, til barnet er kommet. Autostolen, som barnet skal køre hjem i, skal dog stadig købes på forhånd, og nogle par lader det, de har købt, ligge uåbnet, til barnet er født.
Undervisningssitet Judaism 101 giver også en grund, der intet har med overtro at gøre. Der var engang, hvor spontane aborter, dødfødsler og spædbarnsdød var ret almindelige. En forælder, der havde mistet et ventet barn, kunne sidde tilbage med gaver, der skulle leveres tilbage, og hver gang blev såret revet op igen.
Alligevel holder mange jødiske par i dag babyshower, skriver samme side, og de kan blive stødt, hvis vennerne ikke holder en. Ved en babyshower holder den gravides familie eller venner en fest for hende før fødslen, ifølge et amerikansk opslagsværk om familiens historie. Hun bliver overøst med ting, der skal hjælpe hende med at passe barnet. Rådet fra Judaism 101 er at følge forældrenes ønske. Vil de vente, venter gaven også.
I Japan venter man længere, til den syvende nat efter fødslen. Det er dér, barnet får sit navn og bliver præsenteret ved en navneceremoni, skriver et japansk website om højtider og kalenderen. Hvorfor lige den syvende? Fødselsguden, som våger over mor og barn før og efter fødslen, siges at tage hjem den nat. Ifølge sitet opstod troen sandsynligvis, fordi mange nyfødte i gamle dage, hvor hygiejne og ernæring var dårligere end i dag, døde, før de nåede deres syvende dag.
Oprindeligt fejrede adelen flere nætter: den første, tredje, femte, syvende og niende. Med tiden skal kun den syvende være blevet tilbage, og skikken ser ud til at have bredt sig til almindelige mennesker. Sashimien på festbordet lægges op i tre rækker med tre, fem og syv skiver, for den tredje, femte og syvende nat.
Korea venter længst, og af samme grund. Skikken med den hundrede dag stammer fra en tid, hvor lægekunsten kom til kort, og spædbarnsdødeligheden var høj netop i de dage, ifølge et koreansk opslagsværk, Encyclopedia of Korean Culture. I dag lever den videre som tradition.
Jødisk tradition venter altså til fødslen, Japan til den syvende nat og Korea til den hundrede dag. Alle tre forklarer ventetiden med de børn, der ikke overlevede i gamle dage. Det japanske site tilføjer dog, at festen i dag kan holdes en anden dag end den syvende, en dag hvor mor og barn har det godt.
En barselsgave til hele familien
Den næste opgave handler om moren selv. Asande Bonyo, 91, fra luo-folket i Kenya, fødte otte børn derhjemme. Efter hver fødsel kom hendes medhustruer og andre i hendes lokalsamfund med mad og gaver. Hun husker, at hun spiste sig mæt i fisk og arrowroot, en stivelsesrig grøntsag, som man mente havde lægende egenskaber, og at hun ikke vendte tilbage til arbejdet i marken i over en måned. »Der blev lavet mad til en, og man skulle bare spise,« siger hun i en reportagebog om det første år som forælder i fire lande.
Tingene har virkelig ændret sig, siger hun. I dag kan man gå sulten, uden at nogen bekymrer sig om det.
Den samme tanke, at den, der har født, har mere brug for mad og hvile end for ting, går igen i rådene fra det schweiziske forældresite Familienleben. En barselsgave, der giver de nybagte forældre tid eller hvile, glæder ofte længere end endnu et stykke tøj, skriver sitet. Det råder dig til at tilbyde noget konkret, for eksempel at komme forbi med suppe på tirsdag og tage opvasken, og til at spørge, om det passer. Spørg først om intolerancer, vegetarkost eller religiøse madregler.
Tøj er bedre at købe et par størrelser større, i str. 68 eller 74 i stedet for 50 eller 56, og til den årstid, hvor det kommer til at passe. En lille gave til en storebror eller storesøster betyder, at al opmærksomheden ikke lander på babyen.
Nogle gaver passer ikke til en nyfødt
Samme site fortæller også, hvad der kan vente, og hvad en baby slet ikke bør have. Bamsen kan blive stående på hylden det første år. En baby bør ikke bære halskæder eller armbånd, heller ikke ravhalskæder, hverken om dagen eller mens den sover.
Det svenske sundhedsvæsen og svenske myndigheder giver samme slags råd. Pludselig spædbarnsdød er meget sjælden, omkring 1 ud af 6.000 babyer i Sverige, ifølge 1177, det svenske sundhedsvæsens rådgivningswebsite. Alligevel lyder rådet at holde babyens ansigt fri for tæpper, puder og store bamser, fordi det bliver sværere at trække vejret, hvis ansigtet er dækket. Børn under tre år bør heller ikke have legetøj med små dele, små bolde eller lange snore, råder Konsumentverket, den svenske statslige myndighed for forbrugerspørgsmål.
Gaver viser, hvem barnet hører til
Den tredje opgave handler om de mennesker, barnet skal høre til. I store dele af Latinamerika binder dåben forældre og gudforældre sammen i et bånd, der nogle gange vejer tungere end blodsbånd og ægteskab, skriver Roland Armando Alum i Anthropology News, tidsskriftet fra American Anthropological Association. Gudforældrene forventes at afholde visse udgifter til gudbarnet og til festen efter dåben. Alum blev selv gudfar til to søskende i en landsby i Puebla i Mexico.
Også bedsteforældrene har deres faste gaver. På den hundrede dag i Korea gav mormoren et tæppe, en ske og spisepinde samt en risskål, og barnet bar for første gang farvet tøj i stedet for hvidt. Noget af det første hår blev klippet, ifølge folketroen helst af en faster.
Til den syvende nat i Japan giver morens forældre penge til barnets første tøj, og farens forældre giver penge til legetøj, skriver det japanske site. Ligesom i Korea har hver side af familien sin rolle. I dag inviterer parret ofte begge deres forældrepar til festen.
Hos maorierne i New Zealand kunne det, der knyttede et barn til familien, være en sang. Tidligere komponerede bedsteforældre eller forældre som regel en oriori ‘vuggevise’ til barnet, ifølge en litteraturgennemgang om maoriernes forældreskab før europæernes ankomst. Den blev sunget igen og igen, så alle, der hørte den, kendte barnets slægtstavle.
Barnets familie giver til andre
Den sidste opgave vender retningen om: Nu er det familien med det nye barn, der giver. Den muslimske skik aqiqah er et offer på den syvende dag efter fødslen eller senere, skriver det bangladeshiske opslagsværk Banglapedia. Profeten Muhammed pålagde sine tilhængere at ofre to væddere eller geder for en dreng og én for en pige. En tredjedel af kødet går til de fattige, en tredjedel til slægtninge og resten til forældrene og deres nærmeste.
Samme dag barberes barnets hoved, og sharia, den islamiske lov, anbefaler at give hårets vægt i sølv eller guld som almisse. Barnet får også sit navn på den syvende dag, ligesom i Japan.
Også i Japan giver familien noget til gæsterne. Måltidet den syvende nat regnes som tak for deres gaver, og den, der har fået en gave i anledning af fødslen, takker med en gave til gengæld, ifølge det japanske site.
Ved festen på den hundrede dag i Korea blev hvidt garn og ris stillet frem som et ønske om langt liv og lykke for barnet. Efter festen bar familien riskager ud til naboerne. Nogle steder fik også forbipasserende kager, for jo flere der spiste, jo længere ville barnet leve. Naboerne, der fik kager, sendte skålen tilbage med penge eller et fed hvidt garn i.
En fødselsplakat eller et stjernekort bagefter
Lovely Baby Print laver to slags plakater, der passer som gave, når en baby er kommet til verden. På en fødselsplakat er babyen tegnet i præcis den længde, barnet havde ved fødslen, i skala 1:1, med navn, dato, klokkeslæt, vægt og længde. Et stjernekort viser nattehimlen over fødestedet i det minut, barnet blev født, med navn og øjeblik. Giveren designer selv plakaten på sitet med barnets oplysninger, så den bliver lavet, når barnet er kommet, og kan gives ved det første besøg eller til barnedåben.
Har du selv fået et barn, kan du lave din egen fødselsplakat eller dit eget stjernekort, når du har lyst. Om nogle år kan barnet stille sig ved siden af fødselsplakaten og se, hvor lille det engang var.
Fødselsplakat og stjernekort som barselsgave
Værktøjet åbner med det samme. Du kan ændre alt, før du bestiller.
Kilder
- Lim, S. (1995, reviderad 2023). 백일. 한국민족문화대백과사전 (Encyclopedia of Korean Culture). Academy of Korean Studies. https://encykorea.aks.ac.kr/Article/E0022291
- Citron, A. Laws and Customs of Childbirth – Parshat Tazria. Chabad, hämtad 16 november 2026. https://www.chabad.org/library/article_cdo/aid/1217817/jewish/Laws-and-Customs-of-Childbirth.htm
- Sherman, P. (2013). Why don’t many Jewish couples have baby showers or buy things for their baby ahead of time? JewishBoston, 20 augusti 2013. https://www.jewishboston.com/read/why-dont-many-jewish-couples-have-baby-showers-or-buy-things-for-their-baby-ahead-of-time-i-also-heard-that-you-shouldnt-congratulate-a-jewish-woman-on-her-pregnancy-is-that-true/
- Rich, T. R. Birth and the First Month of Life. Judaism 101 (JewFAQ), hämtad 16 november 2026. https://www.jewfaq.org/birth
- Coleman, M. J. och Ganong, L. H. (red.) (2014). Baby Showers. The Social History of the American Family: An Encyclopedia, s. 99–100. Sage. doi:10.4135/9781452286143.n48. https://sk.sagepub.com/ency/edvol/embed/the-social-history-of-the-american-family/chpt/baby-showers
- Koyomigyouji. お七夜|お祝い事(子ども). 日本の行事・暦, hämtad 16 november 2026. https://koyomigyouji.com/oiwaigoto-shusan-oshichi.html
- Leonard, A. (2025). What Motherhood in Kenya Reveals About the Nature of Family. Literary Hub, 9 maj 2025, utdrag ur Four Mothers (Algonquin Books). https://lithub.com/what-motherhood-in-kenya-reveals-about-the-nature-of-family/
- Mahle, N. Geschenke zur Geburt und Taufe: Ideen, die Freude machen und entlasten. Familienleben, hämtad 16 november 2026. https://www.familienleben.ch/schwangerschaft/geburt/geschenke-zu-geburt-und-taufe-1410
- 1177 (2026). Plötslig spädbarnsdöd – förebyggande råd. 1177, uppdaterad 14 januari 2026. https://www.1177.se/Tema/Barn-och-foraldrar/Skador-och-olycksfall1/Barnsakerhet/Plotslig-spadbarnsdod---forebyggande-rad/
- 1177 (2026). Plötslig spädbarnsdöd – förebyggande råd (lättläst svenska). 1177, uppdaterad 14 januari 2026. https://www.1177.se/sv-se-x-ll/Dalarna/barn--gravid/att-skota-ett-nyfott-barn/plotslig-spadbarnsdod--forebyggande-rad/
- Konsumentverket (2026). Leksaker – tips kring säkerheten när du handlar till barn. Konsumentverket, granskad 11 juni 2026. https://www.konsumentverket.se/sakerhet-varor-tjanster/leksaker-konsument/
- Alum, R. A. (2024). The Continuing Relevance of Compadrazgo Spiritual Kinship in Latin America. Anthropology News, American Anthropological Association, 3 januari 2024. https://www.anthropology-news.org/articles/the-continuing-relevance-of-compadrazgo-spiritual-kinship-in-latin-america/
- Jenkins, K. och Mountain Harte, H. (2011). Traditional Maori Parenting: An Historical Review of Literature of Traditional Maori Child Rearing Practices in Pre-European Times. Te Kahui Mana Ririki. https://www.manamokopuna.org.nz/documents/131/Traditional-Maori-parenting.pdf
- Ali, S. A. (2021). Aqiqah. Banglapedia, Asiatic Society of Bangladesh. https://en.banglapedia.org/index.php/Aqiqah